To tusind og atten so far

By 11. januar 2018Træning, Ugen der gik

Så småt er de første 14 dage af 2018 gået. Jeg håber I alle har fået godt fodfæste i det nye år. Nytårsforsætterne er også til at få øje på, svømmehallen boomer af energiske individer. Siden nytår har vi svømmet som sild i en tønde. Dejligt at folk gør noget godt for sig selv, men håbet er at nytårseffekten aftager de nærmeste uger.
Intet nytårsforsæt herfra, min plan er at forsætte det forholdsvis gode arbejde jeg, synes jeg, har udført de seneste uger, med små optimeringer på de haltende punkter.

7 uger siden sidste blogindlæg – træningen har forløbet fint, jeg har gennemført alle mine træningspas, som coach har dikteret, med fint overskud. Små problematikker er opstået i løbet af de seneste 7 uger. Ugen inden nytår begyndte svangen i venstre fod at genere mig. Med lidt behandling fik vi det nogenlunde i orden og jeg kunne løbe champagne løb – halv maraton den 31. december uden problemer. Dog har den været lidt spændt og jeg har hele tiden skulle mærke efter på mine løbepas. I går blev den irriteret igen. Det bekymrer mig ikke – endnu, men det er en mindre irritationsfaktor i dagligdagen. Efter lidt sparring med Michael og Steven er vi kommet frem til at jeg prøver såler, som skal laves i morgen. Håber det kan afhjælpe problemet.

 

En anden irritationsfaktor i hverdagen er at vores nye hus endnu engang er udsat, denne gang frem til 19/2. Møder med banken og små kampe med byggefirmaet tærer en smule på kræfterne. Dog skal jeg skynde mig at sige, at Anni står klart med det meste og har været en fantastisk hjælp i byggeprocessen. Som tidligere sagt, uden et solidt bagland er det ikke let. Anni er lille chef derhjemme og sportschef for tri projektet.
Det positive er, at træningen bliver gennemført og jeg er mentalt ovenpå. Mindre gode træningspas får mig ikke til at ryste på hånden. De sidste par uger har jeg talt med en del, som nærmest er paniske over deres form, dårlige splits , dårlige ftp tests osv. Jeg har selv været der mange gange tidligere, tror Chris Fischer vil skrive under på dette, da jeg var under hans vinger for nogle år tilbage. Jeg føler, jeg er vokset med opgaven på den front og hviler meget mere i mig selv. Lad os se når der komme mere pres på.
Jeg har selv mindre gode træningspas hvor tingene ikke spiller 100 % som ønsket. Det skal blive bedre. Med dage fra 06 til 21 er det nødvendigt med den rette kost, restitution og søvn. Her halter jeg mest. Ingen undskyldninger for at ændre det, udover det er dårlige vaner.

En ny vane jeg skal have – Zwift. Coach har bedt mig anskaffe en turbo trainer – det giver god mening i forhold til at få kørt på tricyklen. Thomas og Vesthimmerlands Cykelcenter har valgt at støtte mig med en Tacx Flux, som jeg er rigtig taknemlig for.

Jeg har aldrig været fan af indoor cycling og jeg bliver det heller aldrig. Martin Thomsen Triathlon en af mine rigtig gode kammerater og vi sparrer tit om alt muligt ligegyldigt. Martin er grej liderlig og stiller utroligt mange dumme spørgsmål. Han har givet mig titlen World Worst Reviewer da jeg kører tre kategorier i mine anmeldelser af hans spørgsmål: Fint nok – Lort – Mega lort Så efter Martins anmodning vil jeg nu anmelde Indoor cycling / Zwift.
Først maskinen jeg zwifter på, Tacx Flux. Super hometrainer som gør det den skal. Endnu en gang tak til Vesthimmerlands Cykelcenter for at jeg ikke sidder og banker på den hometrainer til 500 kr., der ligger og flyder oppe på loftet. Zwift softwaren er nu sjov nok – den første gang. Selv om jeg er glad for at få timer på min tricykel her vinteren over, så bliver indoor cycling reviewed til : Mega Lort! Tacx Flux og Zwift trækker anmeldelsen op, men slet ikke nok til at komme op på lort.

Skriv en kommentar hvis I vil have nogle anmeldelser af World Worst Reviewer.

Nu kalder et dejligt cykelpas udenfor inden Anni og jeg skal over til Mama Natalia til kaffe. Det er fint nok.

 

✌ Alek

#thehuntforsub9

Leave a Reply