Som lovet indlæg omkring træningslejr og stævnet IRONMAN Marbella 70.3
Da en blog omkring første uge af træningslejren er lagt op, vil jeg ikke bruge mere krudt på den.
Uge to, en uge hvor træningsmængden var en smule mindre end ugen inden og hvor sæsonen skulle åbnes for mit vedkommende i form af IRONMAN Marbella 70.3
Aftalen med coach hjemmefra var, at køre på med træning helt op til stævnet og bruge stævnet udelukkende som træning. Uge to går planmæssig og jeg får gennemført min træning. Jeg begynder så småt at føle mig lidt træt, så alt er som det skal være. Anni er heldigvis blevet rask så vi har en ting mindre at tænke på.
Torsdag aften henter vi mine svigerforældre i lufthavnen. De skal se racet og slappe lidt af. Anni påtager sig den store opgave at underholde og aktivere dem, mens jeg passer min træning. Nu skal det ikke lyde forkert, for det var rigtig hyggeligt at de kom og jeg var rigtig glad for supporten!
Fredag beslutter vi os for at køre til registrering og for at svømme søndagens svømmerute. Vi havde små 50 km til Marbella så der skulle planlægges lidt.
Ruten var desværre ikke sat op, så jeg beslutter mig bare for at hoppe i vandet og få svømmet nogle meter. Fornemmelsen var god, vandet var dejligt og jeg var optimistisk.
Der er selv-seeding til svømmestarten. Coach synes jeg skal forsøge mig i 30 minutter båsen. Så planen er at tilbagelægge 1900 m på 30 minutter.
Registrering ✔️ svømning ✔️ videre til briefing. Svigerfatter ” The Coast” Ja – han skulle med til briefing fordi han er coach mente han, men med sit knap så imponerende engelsk så blev det: “I am The Coast” Så hans nye nickname i familien er nu ” The Coast” (The Coach). Ja svigermutter blev da heller ikke fri for et nyt “Señora Pánico”. Alle de nye indtryk gjorde hende mindre panisk omkring stort set alt, lige fra det kuperede landskab til at være i lufthavnen 6 timer før afgang.
Briefing ✔️ The Coast er også vel informeret og vi drager hjemad mod lejligheden.
Lørdag: en længere cykeltur og så til bike check in.
T2 er virkelig lang og jeg er spændt på min plads. Heldigvis er pladserne både i T1 & T2 fremragende. Anni og jeg snuser lidt rundt i transition zone og vender snuden hjemad.
❗Raceday❗
Jeg føler mig okay, men har ingen ide om hvad jeg skal forvente. Jeg har ikke løbet et halv marathon siden 31 december og jeg er klar over benene ikke er de mest friske. Jeg spørger coach Krüger om hvordan han synes jeg skal angribe løbet. Første 10 forsigtigt og sidste 10 på gefühle.
Får tjekket og pumpet cyklen, sat dunke på , hurtig klap på skulderen og held og lykke til Jesper Riis og så afsted til svømmestart. Jeg får placeret mig i 30 minutter båsen og venter på at komme i gang.
Bib bib biiiib sæt i gang. Ud til første store bøje hvor vi drejer mod højre, svømmer vi mod bølgerne, jeg kan ikke finde rytmen, bølgerne er høje, kan overhovedet ikke orientere mig og sluger masser af saltvand. Det er mere barske forhold end jeg plejer at svømme i. Flere gange overvejer jeg kort at slå over i brystsvømning simpelthen for at orientere mig. Men tankerne i hovedet kører og siger til mig, ”tag dig sammen, øvelse gør mester”. Jeg må forsætte med crawl og forsøge at orientere mig. Jeg forsøger. Endnu en sending saltvand. Så småt tænker jeg over at der ikke er mange sendinger tilbage før jeg kan risikere ballade med maven senere på ruten, men jeg forsætter med at crawle og hele tiden mærke bølgerne og tilpasse det med min orientering.
Vi får drejet og jeg finder en rytme og par fødder at ligge bag. Salt depoterne er fyldt op og jeg skal ikke tænkte på salttabs resten af dagen. Op af vandet uret siger 24 et eller andet og 1500 meter? Hmm. Har jeg svømmet forkert må de 400 andre foran mig også have svømmet forkert. På dette tidspunkt har jeg ingen ide om at svømmeruten er kortet af. Om det er pga. vejret, aner jeg stadig ikke.
T1 går fint, videre på cykel.
90 km med 1400 hm – første 5 km flade derefter begynder den første stigning. Få pulsen ned og finde rytmen de første 5 km og så presse på stigningerne – det er planen.
Benene er fine, føler at der er fint hul igennem. Cyklingen starter med vanvittig meget trafik pga. min dårlige svømning. Folk overalt på vejen. Svært at overhale. Først efter 40 km begynder der at være lidt luft mellem grupperne ellers føler jeg vi har kørt som sild i en tønde.
Jeg holder en fart, jeg føler mig tilpas med. Efter vendepunktet vælger jeg at ligge lidt mere tryk på den sidste lange stigning dog vil jeg helst ikke køre over 320 watt.
Jeg kommer op til flere, som vælger at ligge sig direkte på mit baghjul i overhalingerne. Midt på stigningen kommer jeg forbi en franskmand, som vælger at ligge på hjul af mig i flere kilometer. Jeg får sagt til ham at han gerne må overhale eller holde 12 meter afstand, han sender mig par grimme gloser og afslutter med idiot. Jeg tænker ikke nærmere over det før efter racet.
ℹ️Sidespringℹ️
Jeg vil ikke skrive meget om drafting i denne blog, dog vil jeg opfordre folk til at stoppe det. Jeg er klar over at i mange tilfælde kan det være svært at undgå i AG klasserne pga. min mening alt for mange deltagere på ruten ad gangen. Men når man bevidst vælger at sidde på hjul, så knækker filmen☝️
ℹ️Back on trackℹ️
Efter 60 km kan jeg mærke benene og vælger at køre moderat og spare kræfterne til løbet. Jeg er meget usikker på løbet og vil gerne løbe fornuftigt. De sidste 10 km af cyklingen går nedad og jeg satser intet på nedkørslen og kører roligt ned og forbereder mig på løbet. T2 går rigtig fint – afsted på løbet.
Tallene i hovedet siger pace 4.30 første 10 km og 4.15 sidste 10 km. De første 10 km løber jeg mellem 4.15-4.25 og skal hele tiden holde tilbage – sidste 10 km får jeg sat pacen op uden det føles for hårdt og slutter sidste 2 km med pace 4.05 som er fremragende for mig. Jeg har overskud hele vejen igennem. Dejligt.
Jeg ender med en 6. plads i min Age Group i tiden 4.37 – jeg er tilfreds med resultatet.
Set i bagspejlet er jeg træt af jeg ikke kørte stærkere på cyklen, da jeg var bekymret for løbet. Jeg har i min triathlon tid ikke kørt en optimal cykling endnu og derfor skal coach og jeg nu drøfte om jeg må give den fuld gas på cyklen til mit næste træningsstævne, for at se hvordan jeg reagerer på løbet derefter. At jeg kan mærke benene efter 60 km er udelukkende det mentale, da der skal løbes bagefter. Jeg har vist glemt fra min fortid i cykling hvordan det føles at mærke sine ben.
Udover jeg nu ikke har trænet i 3 dage efter stævnet pga. sygdom og det ser ud til der kommer flere træningsfri dage endnu, så har turen været en succes med rigtig god træning.
Til sidst skal der lyde et stort tak til mine sponsorer. Stort tak til vores gode venner Morten & Line for vi må låne deres lejlighed. Stort tak til The Coast og Señora Pánico for supporten og sidst og ikke mindst KÆMPE tak min bedre halvdel Anni. Hun kender selv sin egen betydning ❤️
Træningslejr i tal:
Træning: 50 timer
Svøm: 23 km
Cykling: 1016 km
19.239 hm
Løb: 80 km
