Ugerne siden det sidste indlæg er fløjet afsted. Den sidste halvanden uge har været mere problematisk og oplevelsesrig.
18. november – 27 år. Jeg får trænet det jeg skal og Anni står selvfølgelig klar med hele min bestilling af bagværk til dagen. Jeg har en perfekt dag, mange tak til alle dem, der har lykønsket mig på dagen.
Allerede dagen efter, om søndagen kan jeg mærke at alderdommen trykker hårdt på. Jeg er lidt sløj og føler mig tung. Svømning – efterfulgt af FTP test på cykel. Anni og jeg får overstået svømningen i god stil – FTP testen ved jeg egentlig ikke hvad jeg skal forvente af, da jeg ikke har kørt en i rigtig lang tid og ingen intervaller over 10 minutter i flere måneder.
Opvarmning og så af sted. Første 6 minutter går fremragende – jeg starter ikke for hårdt ud, men som jeg forventede bliver det noget hårdere for mig de sidste 14 minutter. Jeg har heller ikke valgt den letteste rute, op og ned og vejen, der drejer en del så der var skiftende vindforhold, det gjorde det lidt urytmisk for mig. Ingen undskyldning der – watt er watt og skal kunne jokkes i alle forhold. De sidste 4 minutter er ved at rive lungerne ud af mig, ikke fordi pulsen er for høj eller benene er ved at falde af, men mere fordi luften er så kold. Endelig efter 20 minutter kan jeg få lov til at trykke på den skide split knap på min Garmin og rulle hjemad. Testen er noget af det laveste jeg har kørt i et par år, men det generer mig overhovedet ikke. Vi er i november måned, jeg har ikke kørt lange intervaller, jeg er ikke cykelrytter mere og fokus er på svømning og løb. Så jeg er egentlig fint tilfreds.
Mandag føler jeg mig stadig træt, snottet og begyndende ondt i halsen. Jeg har prøvet at komme det i forkøbet ved at slå det ned allerede om søndagen med ingefær, varm te og alt det der. Mest pga. af trætheden vælger jeg at flytte min svømning om mandagen til onsdag og gennemfører mine to pas tirsdag – løb og cykling.
Onsdag og torsdag vælger jeg at droppe træningen, fordi jeg ikke føler nogen forbedring i min sygdomssituation – set i bakspejlet skulle jeg ha’ trukket stikket allerede mandag, men det mentale momentum med træningen betyder meget for mig og jeg prøvede at holde i, da jeg ikke har misset et eneste træningspas i 10 uger.
Fredag – tur til staden over til Mighty Thirsty, en skide god kammerat jeg ikke ser for tit pga. den geografiske afstand. Vi har for længe siden planlagt turen og vi skal ind og opleve Pro Blast Series i Royal Arena om lørdagen – en kæmpe Counter Strike turnering. Ja ja ja det fint – nørder og bliv nu voksne ! Mighty som in real life hedder Simon, henter mig på hovedbanen kl 23. Lørdag morgen er aftalen at vi skal løbe en tur på små 12 km, inden vi skal videre til vores nørdede del af livet – her svigter Mighty mig IGEN. Først om fredagen da der ingen bland selv slik er og nu bakker han ud af aftalen om at løbe, da han har ondt efter crossfit. Vi vælger at erstatte løbeturen med en tur til lagkagehuset – fint sted, fancy kager, flotte kager, prisen sniger sig da også der opad – men lave et stykke bagværk som bette mor derhjemme – tsk tsk – long way to go.
Til Arenaen, for fanden nu skal vi ind og se vores idoler sammen med 12.000 andre drenge på 14 år. Vi kommer ind – hvad er nu det? Hvorfor er vi nogen af de yngste til stede? Gennemsnitsalderen på de mest hardcore og dedikeret fans er 35 + ! Sjov oplevelse, fed stemning, men vi bliver hurtige enige om “så har vi vist prøvet det”. Se CS fra klokken 14 til 23 var liiiige til den gode side.
Søndag har jeg væsentlig mere serious business – møde med coach og kigge på svømmeteknikken. Vi mødes i Farum Svømmehal og jeg får en masse vejledning og rettelser som jeg skal hjem og arbejde med. Michael er fortrøstningsfuld omkring min svømning – jeg fik rent faktisk lidt ros. Indtil vi skulle øve vendinger. Jeg er helt grøn i svømmeverdenen, så jeg har aldrig prøvet at vende som de mere øvede svømmere. For at gøre en lang historie kort, så gav vi op og jeg venter på en regning fra Farum Svømmehal på 20-30 liter vand – det var vel deromkring jeg fik slugt. Det vigtigste råd jeg fik med var at købe badebukser str. 10 år. For løse badebukser er vist nok ulirens i svømning.
En mindre detalje jeg var ved at glemme – jeg fik min første krampe i 15 år i vending træningen. Det er ikke for amatører. Jeg dropper det!
Så efter en uge med sygdom og mental optankning så er jeg nu igen klar til at klø på forhåbentlig med et endnu længere no miss streak end 10 uger.
✌Alek
#thehuntforsub9
